Frie hænder i fremtidens konstruktioner

Når æstetik og funktion skal gå op i en højere enhed er bygningskonstruktioner i stål eller aluminium ofte et oplagt valgt. Hvad enten det drejer sig om bærende konstruktioner eller den unikke detalje, der fuldender helhedsindtrykket, er QuickTube og Skovsager Group klar med kompetent rådgivning og den allernyeste teknologi på markedet.

Med vores seneste investering i Nordeuropas største profil- og rørlaserskærer kan vi tilbyde vores kunder helt nye muligheder, som sprænger de hidtidige grænser for dimensionerne inden for rørlaserskæring og kreative konstruktioner. Mulighederne er næsten uendelige, og det er vel at mærke uden at gå på kompromis med økonomien i projektet – snarere tvært imod. Det er vores erfaring, at jo tidligere vi kommer på banen, desto større værdi vil arkitekter, byggeherrer og entreprenører høste af vores kompetencer og erfaringer med 3D laserskæring.

QuickTube kan skære de store emner til projektet for på vores egen fabrik, og derefter fragte det ud til byggepladserne, hvor de tilpassede emner let samles efter de aktuelle krav. Det betyder, at der spares værdifuld tid på forskellige tilpasninger af rør og profiler ude på byggepladsen.

Vores nye laserskærer er en fiberlaser, og kan således skære i kobber og messing. Det betyder, at mulighederne samlet set nærmest er uendelige med den maskinpark, vi har nu. Vi er altid klar til at investere i både tid og teknologi, hvis et kundeprojekt kræver det. Så tøv ikke med at kontakte fabrikschef Henrik Bøgh (QuickTube) på tlf. 22 72 33 66 eller teknisk salgschef Kim Faarup (Skovsager Group) på tlf. 40 98 09 16 for en uforpligtende snak om mulighederne til dit næste projekt.