Stærke kompetencer inden for mange industrier

  • VindVind

    Vindmøllebranchen er en branche i konstant forandring og udvikling. Det betyder at kravene hele tiden ændrer sig. NMF Industries flytter sig med disse krav fra vores vindmøllekunder, så vi hele tiden kan matche dem med et ekstremt højt niveau. Her bidrager NMF Industries med professionel rådgivning, teknisk- og brancherelateret know-how, effektiv produktion og en supply chain, der giver vores kunder både præcision, kvalitet, effektivitet og fleksibilitet.
    Med NMF’s fabrik i Kina og vores lagerlokationer i forskellige dele af verden, kan vi tilbyde et stærkt setup og den samme, høje kvalitet hele vejen rundt. Uanset om den enkelte vindmøllekunde skal bruge emnerne i Europa, Asien eller USA, leverer vi den samme høje kvalitet. NMF Industries er samtidig en solid virksomhed, der har styrke til at tilbyde lagerføring for kunden, hvilket kun øger fleksibiliteten yderligere.
    Se referencer >

  • OffshoreOffshore

    NMF Industriers har bidraget til en meget stor del af de mange projekter med havmøller offshore, der efterhånden er etableret mellem Danmark og England. NMF byder i disse omfattende offshore-projekter ind med stor know-how, stort kendskab til materialer, effektiv produktion og omfattende kvalitetssikring. Sammen med vores kunder ser vi muligheder i et professionelt og langsigtet samarbejde, hvor de fælles gode erfaringer geninvesteres i nye vellykkede offshore-projekter.
    Se referencer >

  • MaskinindustriMaskinindustri

    I NMF’s fleksible produktion har vi samlet know-how og en maskinpark, der giver maksimal fleksibilitet. Det gør os til en alsidig samarbejdspartner og leverandør, der kan levere fra helt små emner til store, færdige produkter og samlede løsninger, der passer ind i maskinkundens egen produktion.
    Se referencer >

  • ByggeriByggeri

    Med en stor maskinpark, der også omfatter den største 3D-rørlaserskærer i Skandinavien, har NMF Industries både maskiner og know-how, der giver os mulighed for at tilbyde unikke løsninger til byggebranchen.

    Som kunde giver det dig store fordele on site og direkte ude på byggesitet, hvor vi leverer emner og løsninger, der allerede har gennemgået en række arbejdsgange. Dermed er de klar til brug og montering, når de leveres på pladsen. Emnerne er pre-producerede med svejs, stans, buk eller de arbejdsgange, der ellers er brug for, når de skal gøres klar til montage.

    NMF’s maskinpark er ikke bare stor og alsidig – den sikrer også en fleksibel produktion, hvor vi kan arbejde i mange metaller og med stor volumen.

    For vores kunder er det samtidig en afgørende fordel, at løsningerne er tænkt igennem fra start til levering – og samtidig pakket ind i en logistik, der rammer præcist i forhold til det enkelte byggeprojekt. Leveret på stedet. Som aftalt, klar til brug og lige til at bygge videre på.
    Se referencer >

  • FacaderFacader

    For NMF Industries er arbejdet med facadebeklædning i mange forskellige afskygninger ikke kun et spørgsmål om at producere de enkelte facadeprofiler i en høj, ensartet kvalitet. Samarbejdet med både bygherre og arkitekt om at omsætte et facadeprojekt i praksis omfatter også fleksibel produktion, opdateret maskinpark og rådgivning om valg af materialer, overfladebehandlinger, beslag/ophængning og en tæt dialog med en række underleverandører og samarbejdspartnere.

    NMF Industries spiller gerne en aktiv rolle i projektet med at binde logistikken sammen – fra planlægning og produktion helt ud til tømrere, pladefolk og andre på byggepladsen, der skal montere facadebeklædningen. Hele denne supply chain har vi stor erfaring med at etablere og håndtere.
    NMF sørger samtidig ikke bare for, at æstetikken og det visuelle udtryk er på plads med facader, der står knivskarpt. Vi spørger ind, byder ind og stiller også skarpt på statikken i et projekt, så det kan holde til den belastning, som facaden vil blive udsat for. Det hele er tænkt sammen, så kunden får en god balance mellem æstetik, statik og økonomi.
    Se referencer >