Skovsager Group i Business Fyn

“Koncern satser stort”. Overskriften på Business Fyns artikel om Skovsager Group fortæller meget præcist om vores seneste millioninvestering i QuickTube.

Vi glæder os til frem over at kunne tilbyde vores kunder helt nye muligheder med Danmarks største 3D laserskærer, som sprænger de hidtidige grænser for dimensionerne på de bearbejdede emner.
I dag kan vores maskiner tage dimensioner op til Ø255 mm. Den nye maskine kan tage dimensioner op til hele Ø355 mm. Ud over en større diameter og større godstykkelser vil den også kunne klare materialer op til 137 kilo pr. meter.

Alt dette betyder, at vi kan skære de store emner til byggebranchen for her på fabrikken, og derefter fragte det ud til byggepladserne, hvor emnerne samles som LEGO-klodser. For dig som kunde betyder det, at du sparer værdifuld tid på forskellige tilpasninger af rør og profiler ude på byggepladsen og i svejsekabinen.

Vores nye laserskærer er en fiberlaser, og kan således skære i kobber og messing. Det betyder, at mulighederne samlet set nærmest er uendelige med den maskinpark, vi har nu. Kontakt fanbrikschef Henrik Bøgh for en snak om mulighederne i dit næste projekt. Vi forventer at den nye laserskærer er klar til at blive taget i brug i løbet af marts måned.