NMF Industries

NMF Industries er specialiseret i serieproduktion, og med egen produktion i Kina er vi desuden gearet til internationale opgaver i både små og store serieproduktioner, og til yderst fordelagtige priser. Via vores amerikanske set-up kan vi færdiggøre og lagerføre produkter til levering på det amerikanske marked.

NMF Industries har siden 1999 oparbejdet stor erfaring inden for bearbejdning af alle former for metaller til industrien og byggebranchen. Vi stræber altid efter at levere en høj og ensartet kvalitet til den ønskede leveringstid. Kvalitet, dokumentation og sporbarhed er for os en naturlig forudsætning for at være leverandør til selv de mest krævende brancher.

Vores sites i DK og Kina er begge certificeret efter ISO 9001:2008 og EN1090-1 EXC3, hvilket er en blåstempling af vores kvalitetsledelse og interne processer.

Udover ovenstående certificeringer, har vores mangeårige samarbejde med større spillere i vindmølleindustrien bevist, at vi kan tilpasse os til strengere og strengere krav.



Faglig sparring i hele projektforløbet

Tag os med helt fra idéstadiet, så vores erfaring og ekspertise inden pladebearbejdning, konstruktion, materialevalg, produktion og montage kan bidrage til den optimale løsning for dig. Hos os møder du kun teknisk velfunderede medarbejdere, som varetager de mange forskellige udfordringer fra vores kunder, både når det gælder udvikling, kvalitet og service.